Invitation til Forlagsforum

Kære Musikforlægger

Hermed din invitation til årets sidste Forlagsforum. Vi afholder det onsdag den 14. december 2016, kl. 9.30 – 13.00, inklusiv fælles frokost i Kodas kantine.

Camilla Kjær, Markedschef i Koda, vil fortælle om kampagnen ”Koda til kamp for repertoiret på live området”. Kom og hør mere om de spændende udfordringer, der ligger til grund for kampagnen.

Medlemschef, Martin Folmann, bringer nyt om kreditering af forlag på streaming sites. Forlags Key Account, Andreas Nielsen, giver en status på den netop overståede CRD implementering, det vil sige ”Common Royalty Distribution” i et forbedret afregningsformat.

Kaare Struve, Afdelingschef for Broadcast og Online, vil fortælle om nye aftaler med Apple Music og Viaplay, samt andre aktuelle emner.

Har du ønsker til punkter på dagsorden, eller indlæg under punktet "Generel orientering", må du gerne sende mig en mail, så vi eventuelt kan justere tidsplanen inden mødet. Du kan se det fulde program i boksen til højre.

Frist for tilmelding er onsdag, den 7. december, af hensyn til mødeopdækning og bestilling af ekstra frokost. Send mig en mail med din tilmelding på mth@koda.dk

På forhånd mange tak for dit svar.
Vi ses forhåbentlig på Lautrupsgade 9!

Tilmeld dig Forlagsforum senest onsdag den 7. december

Marianne Bergmann Thorkildsen

Forlagskonsulent, Repertoireafdelingen

 

 

 

Dagens program 14.12.2016

  • Generel orientering, v. Gorm Arildsen
  • Nyt fra Marked, v. Camilla Kjær
  • Kreditering på streaming sites, v. Martin Folmann
  • Nyt CRD format, v. Andreas Nielsen
  • Status på online og broadcast, v. Kaare Struve
  • Decemberudbetaling v. Rolf Fauerskov
  • Kvartals- og slutudbetalinger v. Christian Schlelein
  • Nyt fra Repertoire, CISAC og Society Publisher Forum, v. Jens Visby
  • Gensidig orientering fra Koda, NCB og forlæggere
  • Fælles frokost