Vi ved, at musik betaler sig! Det har også erhvervslivet fået øjnene op for. I slutningen af april 2009 modtog Musikzonen 9,4 mio. kr. fra Erhvervsministeriets globaliseringsmidler. KODA var initiativtager til at samle parterne og søge pengene til projektet.
Besøg musikzonen på www.musikzone.dk.
Oplevelsesøkonomi er i vækst i Danmark, og musik spiller en helt unik rolle i denne "nye" økonomi. Musikzonen, der samler flere end 50 aktører inden for musik-, forskning- og erhvervsliv, har søgt og fået en bunke millioner fra Erhvervsministeriet. Pengene skal bruges til at vækste dansk musik som en vigtig del af produkter og services i oplevelsesøkonomien. Musik er et afgørende parameter for Danmarks konkurrenceevne på det globale marked, og KODA glæder over, at der nu er penge til projektet.
"Vi har oplevet en fantastisk opbakning fra de øvrige 50 deltagere i Musikzonen. Vi ser os selv som brobyggere imellem kunst og erhvervsliv, og vi oplever dagligt, hvordan mødet imellem de to verdener beriger og udvikler sig med gensidig respekt for hinandens kompetencer. Vi ønsker, at Musikzonen i endnu højere grad end nu skal være med til at facilitere dette møde," siger markedsdirektør i KODA, Trine Nielsen.
Lyd giver det bedste brand"Branding går gennem øret - ikke gennem øjet," sådan siger en af verdens mest respekterede marketingguruer, Martin Lindstrøm. Kilde: Martin Lindstrøms nye bog "Buy·ology" udgivet i 35 lande. |
Danmark er foregangsland
Musik bliver brugt hele tiden og i nye sammenhænge. Og dansk musik får stigende popularitet herhjemme og stor succes i udlandet. Vores lille land er også - som følge af et unikt samarbejde mellem aktørerne i branchen - first movers med nye forretningsmodeller inden for musik. Alt dette kan vi nu styrke med Musikzonens økonomiske saltvandsindsprøjtning.
Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund (DMF) siger:
"Musikzonen er det perfekte værksted for udvikling af forretningsmodeller og indsamling og afprøvning af nye ideer ind i den digitale tid. Både for dansk musik på hjemmebane og udadrettet - eksempelvis ved eksport af dansk musik. Det fremmer udviklingen af gode digitale løsningsmodeller for fremtidens brug af musik."
Fra TDC lyder det samstemmende: "Danmark er i udlandet anerkendt for at være meget langt fremme med digitale musikløsninger. Vi går ind i projektet med henblik på at eksperimentere med de nye digitale medieplatforme, så talentmassen i dansk musik kan få indsigt og erfaring i brugen af dem til distribution, markedsføring og community- og netværksopbygning. Det er en vigtig vej til at styrke dansk musik både herhjemme og i udlandet," siger musikdirektør Mikael Jensen, TDC.
FaktaDe 9,4 mio. kr. til Musikzonen er fra Erhvervsministeriets globaliseringsmidler skal styrke Danmark i det globale samspil. Aktiviteterne medfinansieres med min. 50 pct. fra parterne i Musikzonens konsortie, der består af KODA, IFPI, DMF, KODA, Danske Erhverv, DI/TEK, TDC, CBS, ROSA/SPOT, Rytmisk Musikkonservatorium og Danmarks Eksportråd. |
Læs også
Leder om Musikzonen fra KODA / DK
Liste over deltagere i Musikzonen (pdf)


