Producer vs komponist: Rettighedshaver eller ej?
Producerrollen har udviklet sig markant i det sidste årti og kommer ofte til at overlappe arbejdet som komponist eller arrangør. Derfor bliver det relevant at spørge: Hvornår er man rettighedshaver? For at komme et svar nærmere har KODA arrangeret et seminar, der tager fat om emnet med hjælp fra KODA's medlemschef Erik Martens og et producer/sangskriverteam bestående af Annika Aakjær og Chief 1, som vi har sat til at samarbejde om en ny sang. De fortæller om deres erfaringer og lægger op til debat med publikum.
TID OG STED
- Mandag den 7. november fra kl. 17.00 - 19.00
- KODA
Landemærket 23-25
1016 København K
Tilmelding senest 2. november
Du kan tilmelde dig arrangementet ved at kontakte KODA's Medlemsinformation på tlf. 33 30 63 20 eller e-mail: medlem_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk.
Om oplægsholderne
Chief 1
Lars Pedersen bedre kendt som Chief 1 er producer og sangskriver, og han var med dannelsen af Rockers By Choice en af pionererne indenfor dansk rap. Chief 1 har skrevet, produceret og remixet for en lang række af danske bands og komponister fx Thomas Blachman og Bamse, samt svenske Ace of Base, og han har senest haft et meget rost samarbejde med Anne Dorthe Michelsen. Chief 1 har sit eget studie kaldet Chiefment.
Annika Aakjær
Annika Aakjær er sanger og sangskriver. Hun er som en af de første blevet optaget på den nye sangskriveruddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Annika har udgivet to anmelderroste album "Lille filantrop" og "Missionær". Annika Aakjær vandt i 2009 en Steppeulv som Årets håb, og hun blev i 2010 nomineret til P3 Guld i kategorien "Talent".
