Mad og musik - en god forretning?!
I slutningen af maj sættes Århus på den anden ende, når årets SPOT-festival gør sit indtog. SPOT er lig musik, debat, amatør, professionel, publikum, fans, branche, netværk og masser af de nyeste danske stjerner.
I år vil SPOT, Musikzonen og KODA sammen sætte fokus på musik og erhverv under temaet 'Mad og Musik' og 'Mode og Musik' og vil gerne invitere dig til at deltage i vores workshop fredag den 27. maj kl. 9.30-11.15
Mad og Musik - En god forretning?!
Lad os undersøge mulighederne........
Hvordan forener vi mad og musik, så det er forretningsudviklende og kan ses på bundlinjen?
Hvordan indgår musik som en del af mad-oplevelsen og hvordan påvirker den de lyttende og spisende?
Kom og få svar på disse spørgsmål og stil selv flere til vores panel af oplægsholdere fra forskellige sider af branchen.
Dagen starter med et kort oplæg fra hver af vores oplægsholdere som byder på både smagsprøver, konkrete eksempler og vidensdeling. Derefter diskussion, snak og spørgsmål.
Oplægsholdere:
- Nicolai Tram - Stand up'er og kok vil fortælle om sine eksperimenter med musik og madoplevelsen. Nicolai er en del af kokkegruppen NaCl der eksperimenterer med pop-op restauranter og nye madoplevelser.
- Erik Kamp Hansen - Ensemble chef, Jyske Ensemble: Spis med en musiker og få lyst til at lytte til klassisk musik. Det klassiske ensemble har det seneste år haft succes med at tilbyde sig til "spissammen-arrangementer", hvor musikerne spiser med publikum, inden de giver en koncert.
- Ricco Sørensen - ejer af Riccos kaffebar: Siden Ricco åbnede sin lille kaffebar på Istedgade i København for 10 år siden, har god kaffe og ditto musik været synonymt med Ricco's. Flere kaffebarer er åbnet siden, men altid med sans for den gode stemning som lækker kaffe og musik kan skabe. Hvad er hemmeligheden?
- Moderator: Søren Ruby Zacho (skuespiller, instruktør, forfatter og kommunikationskonsulent)
Der vil være kaffe og lidt mundgodt under workshoppen
Tid: Fredag d. 27.maj kl. 9.30-11.15
Sted: Bliver annonceret senere (men sandsynligvis musikhuset eller lign. central placering)
Tilmelding: Workshoppen er gratis men tilmelding er nødvendig.
Det gøres via dette link: www.conferencemanager.dk/musikogmad eller kontakt:
Christine Zacho (33 30 64 30 eller cza_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk) eller Ditte Ravnild (33 30 63 74 eller dra_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk)
Info og tilmelding til vores anden workshop 'Mode og Musik' findes her: www.conferencemanager.dk/musikogmode
Meld dig allerede nu ind i vores LinkedIn-gruppe: Mad og Musik og/eller Mode og Musik
