Copenhagen Jazzfestival
SOMETHING ELSE - POWERED BY KODA: SEKS BUD PÅ JAZZ
Little Red Suitcase / Kostcirklen / Angel feat. Maja Ratkje / Emil de Waal Big
Plus + Lars Møller meets Bjørn Svin / I Got You On Tape / Efterklang.
Alle koncerter foregår i Charlottenborgs Gårde

Kostcirklen
Den 8. juli kl. 18.00
Sangeren og sangskriveren Quarin Wikström, kendt fra bla. Attaboy og Sekten, dannede dette meget ejendommelige band i det tidlige forår 2006. Bandet skruer op for popknappen og visetraditionen i et slør af trædeorgel, horn og mandskor. Melodierne er mere retlinede, uden at originaliteten dog går fløjten, og de lidt utraditionelle instrumenter er med til at understrege teksternes kredsen om sejladser og romantik og skaber en moderne form for skandinavisk visetradition, hvor både hjemstavnen og udsynet er på plads. Også fordi der konsekvent synges på svensk.

Lars Møller Quartet meets Bjørn Svin
Den 8. juli kl. 22.00
Lars Møller (ts), Thor Madsen (g), Robert Landfermann (b), Jonas Burgwinkel (dr) Bjørn Svin (electronics)
Med sit dansk/tyske orkester præsenterer saxofonisten Lars Møller en spændende opdatering af hans stærke personlige jazzunivers, som både har afsæt i den moderne jazztradition samt indisk klassisk musik. I hans kompositioner kan man høre den enestående kommunikation med den mangeårige samarbejdspartner Thor Madsen (guitar) og Tyskslands nye bas/tromme-team Robert Landfermann (bas) og Jonas Burgwinkel (trommer). Ved koncerter i 2010 har bandet inviteret den fantastiske electronika komponist/performer Bjørn Svin som gæst. Bosat i Berlin er Bjørn Svin bredt anderkendt som en af Danmarks førende musikere inden for den electroniske musikscene, og han mestrer da også den improviserede liveoptræden.

Emil de Waal + "Elguitar og saxofon"
Den 8. juli kl. 22:
Gustaf Ljungreen, Jenno/Jens Bjørnkjær, Albert Raft (s, g), Emil de Waal (dr, electronics)
"Elguitar & Saxofon" spiller musik komponeret til en line-up af tre saxofonister, som også spiller guitar - det er Gustaf Ljungreen, Jenno (Jens Bjørnkjær) og Albert Raft - og med bandlederen selv på trommer og elektronik. Med Emil de Waal +´s nye projekt bevæger bandet sig i en mere melodisk retning, men der er stadig plads til hele spektret af improvisationer, tunge grooves og skøre elektroniske udskejelser, der har karakteriseret Emil de Waal + hele vejen igennem. Et helt nyt album er på gaden lige før festivalen, og denne koncert på Charlottenborg er denne konstellations live-debut.

I Got You On Tape
Den 9. juli kl. 22.00
Jacob Bellens(voc, keyb), Jacob Funch (g), Jeppe Skovbakke (b), Rune Kielsgaard (dr)
I Got You On Tape er uden tvivl en af de absolutte sværvægtere på den blomstrende Københavnske indiescene. Bandet er et veritabelt "all-star hold" af anerkendte musikere fra Københavns indie-, jazz- og undergrundsscene forenet i et unikt tonesprog og en udsøgt god smag. De hører til blandt de bedste liveacts i Danmark og har turneret i Canada, Frankrig og Spanien. Den positive respons på "Spinning ..." kulminerede, da bandet vandt den meget prestigefyldte " første pris " ved dette års" P3 GULD ".

Wassabi
Den 10. juli kl. 18.00
Et minimalistisk band med en maksimal lydoplevelse. Electronikajazzduoen Wazzabi mødtes i NYC for 12 år tilbage og indledte straks et samarbejde. I 2005 startede de gruppen, der spiller et kalejdoskopisk og cinematisk genresammensurium, med hvilket de og sangeren Shaka Loveless (Are We Brothers?) netop har turneret i USA. Wazzabi arbejder ydermere sammen med Camille Jones, Tue Track og DJ Noize, og debutalbummet kom i maj.

Efterklang
Den 10. juli kl. 22.00
Efterklang har positioneret sig som et af tidens mest velspillende post-rock bands og de gør præcis, hvad genren har sat sig for: at bruge rockinstrumenter på nye og spændende måder. "Magic Stole" (udgivet tidligere i år) er det tredje fuldlængde album fra Efterklang, hvor de udvider deres i forvejen ekspansive lyd og søger ind til kernen af deres musikalske univers. Efter seks år med flere ambitiøse
udgivelser og koncerter rundt i hele verden har Efterklang landet deres mest umiddelbare og fokuserede album til dato.
